Allerød 2 – Hillerød 4
Af Frands Lavrsen
Reminiscensen af missede remiser kørt i remisen
Optakten til 4. holdets match mod Allerød 2 var ingenlunde optimal. 5 afbud, der tikkede ind enkeltvis og gav anledning til gentagne ændrede holdopstillinger. Nuvel, skak er ikke alt her i livet, så ingen bebrejdelser over det. Og med en klub af vores størrelse, står der altid gode folk klar i kulissen. Faktisk endte det med, at 2 af de 3 points, vi fik med hjem, blev fabrikeret af reserver og gav os et resultat, der var bedre end forventet. Men sølle 2 remiser mere ville have gjort en lille verden til forskel og givet også en rigtig succesoplevelse med et uafgjort slutresultat.
De to remiser var i den grad inden for rækkevidde. Jeg var selv den ene af synderne, fordi jeg blev for grådig, ærgerrig i en stilling, der var død remis, hvis jeg havde villet nøjes. Men nej, jeg skulle lige prøve, om der var mere i stillingen. Og det var der, vel at mærke mere at tabe, så det gjorde jeg. Og så var der Peters parti, hvor der langt henne i partiet tegnede sig en remis, men hvor Peters ellers bundsolide spil med en lille unøjagtighed, der var vanskelig at få øje på før bagefter, fik partiet til at tippe over til et tabsparti.
Jo de to partier kunne meget nemt have givet det sidste sjove lille point. Men det er såmænd hurtigt glemt, for det kan dårligt nok ses på stillingen i tabellen. Så den oplevelse kører vi da bare i remisen.
Hvad var det så, der skete i de 8 partier? Jo, der var bestemt masser af godbidder, se bare her:
På bræt 1 spillede Oliver med de hvide brikker i berlinerforsvaret i spansk. Partiet udviklede sig uhyre jævnbyrdigt de første 29 træk. En mindre unøjagtighed af hvid i træk 30 gav pludselig en fordel til sort i denne stilling efter hvids 31. cxd4:
Hvis sort her havde trukket 31. -, d5 kunne hvid ikke undgå et bondetab. For efter 32. exd5, exd5 kunne hvid ikke både forsvare d-bonden og f-bonden, når sorts dronning kom ind på den lange diagonal. Men sort valgte 31. -, e5 og efter 32. dxe5, dxe5 33. Dd3, Dc5 34. Dc3 blev parterne enige om remis. Solidt spillet af Oliver.
Peter havde sort i siciliansk på bræt 2. Efter en rolig åbning gjorde sort i træk 16 og træk 18 et par mindre fejl, der tilsammen gav hvid en meget gunstig position med et voldsomt pres i centrum. Brodden blev dog taget noget af det pres efter en fejl af hvid i træk 26, så stillingen igen var næsten lige. Herefter svingede pendulet lidt frem og tilbage, dog mest til hvids fordel. Efter afbytning af løbere og dronninger var stillingen atter helt lige efter hvids 39. dxe5:
Sort var en bonde bagud, men ville vinde den tilbage efter 39. -, Tf2 med planen Tf3. Hvis hvid spillede 40. Tc5 kunne sort spille 40. -, h4 og vinde f-bonden, og hvis hvid spillede 40. Kg1 fulgte 40. -, Tf3 og sort ville få g-bonden eller c-bonden.
Den mulighed overså Peter, og han valgte i stedet 39. -, Tc2. Herved fik hvid igen et lille overtag, som han holdt fast i og udbyggede i et meget langt slutspil, hvor Peter kæmpede bravt og endda fik d-bonden til d2, og chancen for remis længe lurede. Det rakte dog ikke, og hvid kunne hive sejren i land i træk 69. Remis ville nu ellers have været en passende udgang på det parti.
Ved bræt 3 satte holdets suveræne topscorer, Henrik, sig til rette for at styre de hvide brikker mod endnu en noget stærkere modstander. Det gjorde han på glimrende vis i en sicilianer, hvor han ret hurtigt fik den bedste stilling. Efter en kortvarig opblomstring for sort omkring træk 20 kom hvid hurtigt tilbage, og her efter hvids 28. Kh1-g1 stod hvid til gevinst med en ubrudt Aljechin-kanon i f-linjen:
Det ville have været naturligt for sort at prøve at forsvare sig med 28. -, Tf8, men sort ville hellere have den irriterende hvide springer af vejen med 28. -, Lxe4. Det var Henrik ikke længe om at besvare med 29. Txf7+, hvorefter sort så skriften på væggen og opgav ævret. Ingen slinger i valsen i det parti fra Henriks side.
For en gangs skyld fik jeg på bræt 4 lov at smage min egen medicin, idet min modstander med hvid valgte Birds åbning. Det havde jeg nu ikke noget imod, og det var faktisk ikke så tosset at have nogle af de ideer i hovedet, som hvid måske kunne finde på at bruge mod mig. Det var ikke, fordi jeg fik en decideret fordel ud af det, men jeg bevarede balancen langt hen i partiet, selv om hvid forsøgte med et heftigt kongeangreb. Efter dronningafbytning var det faktisk mig, der fik et mindre pres på kongefløjen. Det blev dog ikke rigtigt til noget med det angreb, og det hele lignede mere og mere remis. Efter at jeg havde flyttet tårnene lidt frem og tilbage på h-linjen, fik vi denne stilling efter hvids 30. Lc1-d2:
Stillingen var uhjælpeligt remis, og der var ikke meget andet fornuftigt at gøre for hverken hvid eller sort end at flytte lidt rundt på officererne. Jeg var meget tæt på at tilbyde remis, men så fór der alligevel en lille djævel i mig, for hvad nu hvis jeg kunne lave lidt ravage og prøve at få et helt point ud af det? Jeg var lidt påvirket og grebet af matchstillingen, der på det tidspunkt så meget lige ud, så måske kunne et halv point mere få det til at tippe over til vores fordel. Og så øjnede jeg muligheden for at få aflivet min dobbeltbonde på c-linjen mod at få fat i hvids a-bonde ved at spille 30. -, c4. Så det gjorde jeg, og for sent indså jeg, at 31. dxc4, Lxa3 ikke duede for sort pga. 32. b4, og løberen på a3 ville være fanget. Det havde dog ikke været en katastrofe for sort med 31. -, dxc4 32. bxc4, men nu havde jeg lige som fået blod på tanden, og så indtrådte den virkelige katastrofe, da jeg efter 30. -, c4 31. dxc4 trak 31. -, Tg4? For ud over at det tabte en bonde efter 32. hxg4, Txh1 33. gxf5, gav det også hvid et afgørende gennembrud i centrum. Resten af partiet var ét langt slutspil med ryggen mod muren for sort, og jeg gav op i træk 56. Rigtig dumt af mig at sætte et halvt point over styr på den måde.
På bræt 5 spillede Ole hvid i en Caro-Kann. Hvid var hele tiden en knivspids foran stillingsmæssigt, men ikke nok til at det kunne føre til et egentligt overtag. Efter nogle afbytninger var denne stilling opstået efter hvids 26. Dc3xe1:
Selv efter dronningafbytning ville det være svært for nogen af parterne at komme igennem med et angreb. Hvid havde en fribonde, men til gengæld en lidt dårligere løber. Spillerne blev dog også enige om remis i den slutstilling.
Michael D. havde sort på bræt 6 og kastede sig ud i moderne forsvar. Partiet udviklede sig meget lige, og det var det stadig efter hvids 19. Dxd4 med denne stilling til følge:
Her skulle Michael stille og roligt have spillet 19. -, f6 med kongen op på f7 i næste træk. Desværre valgte han 19. -, Kd7 med fortsættelsen 20. Sb6+, Kc7 21. Sxa8+, Txa8. Det kvalitetstab kom sort sig aldrig over, og efter dronningafbytning brød hvid igennem med tårnene, og Michael måtte kaste håndklædet i ringen i træk 42 efter en ellers rigtig solid start på partiet.
På bræt 7 havde Torben hvid i en dronningbondeåbning. Der var stort set ingen udsving til nogen af siderne i de første 24 træk. Efter nogle afbytninger fremkom denne stilling efter sorts 25. -, Dc6-e8:
Og se nu hvilket smukt træk Torben hev op af posen, nemlig 26. Db5. Det var på ingen måde afgørende, men bare smukt, fordi sort ikke kan slå tilbage med dronningen pga mat i bunden. Og så genererede det lige netop den fejl af sort, der blev afgørende for partiet, idet sort trak 26. -, h6 i stedet for 26. -, Td8 eller 26. -, g6. Nu fulgte 27. Txc8, Dxc8 28. Dxd5, Da6 29. Da8+, Kh7 30. De4+, Kg8 31. a4, og hvid var foran med en vigtig fribonde. Torben kørte gevinsten hjem med flot spil i slutfasen, så sort opgav i træk 43. Suverænt spillet af Torben.
Christopher havde fornøjelsen af de sorte brikker på bræt 8, og han valgte at spille hollandsk mod 1. d4. Det kom han glimrende ud af, og der var endda lige ved at opstå en remis ved trækgentagelse i træk 18, men hvid afveg. Her efter hvids 26. Sc3-e2 var stillingen stadig helt lige:
Nu skulle Christopher blot have spillet 26. -, Kg8 for at få kongen ud af skudlinjen på diagonalen. Desværre valgte han 26. -, d5 med direkte officerstab efter 27. Dd4+, Kg8 28. Dxc5. Selv om Christopher sprællede i garnet med modspil og forsøg på mattrusler, måtte han opgive i træk 37. Et ærgerligt nederlag efter blot et enkelt fejltræk i en ellers spændende stilling.
På den måde sluttede sæsonen for Hillerød 4, som er oversidder i sidste runde. Holdet ender formentlig på en godkendt 5. plads i tabellen.
27. februar 2026
Hillerød 4 – Helsingør 2: 4½-3½
Af Frands Lavrsen
Nærværende, fjern eller bare på afstandingør
En nærværende sol, en fjern fribonde og en bund, der kom lidt på afstand.
For solen var meget nærværende og varmede lokalet dejligt op, da Hillerød 3 og Hillerød 4 tog imod hhv. Roskilde 1 og Helsingør 2 på U/Nord. Og det gjorde den flotte udsigt endnu flottere, men solens stråler landede også på skakbrætterne og på nogle af spillernes ansigter. Og da teknikken til nedrulning af gardiner og afskærmning mod solen ikke fungerede, var det scenarium en del af rammerne for afviklingen af matcherne. Ingen klagede, og det var jo egentlig også ens for alle, for sådan er det, når man har en hobby, der er så tidskrævende, at himmellegemerne når at flytte sig betragteligt under udøvelsen og på den måde fordeler vind og ikke mindst sol lige. Om det er bedst med sol i øjnene i det tidlige åbningsspil eller i det sene slutspil er jo nok lidt af en smagssag. Og det er da også et smukt syn, når konger og dronninger kaster deres cirkulerende skygger ud over de solbeskinnede træbrætter og giver de stadig mere komplicerede stillinger et helt særligt dramatisk og inspirerende skær i takt med, at spændingen om udfaldet stiger.
Og da den fjerne fribonde i mit parti var blevet varmet tilstrækkelig op, valsede den i ensom majestæt, til trods for at den bare var en bonde, stolt og rank og målrettet op af h-linjen mod forvandlingsfeltet. Da modstanderens rigtige majestæt forsøgte at stoppe den, var det på bekostning af ikke blot det halve, men hele kongeriget på dronningfløjen. Ak ja, de royale har både glæder og sorger.
Men for 4. holdet var bunden kommet mere på afstand, da det hele var overstået. Og det var netop hovedsigtet med dagens indsats, som afslutningsvis kunne fejres i den nedgående sols stråler.
Forud herfor var gået forløbet af de 8 medrivende matchkampe i Caissas tjeneste:
På bræt 1 spillede Esben dronningindisk som sort. I træk 13 kunne hvid have indledt en trækserie, der indebar et dronningoffer og ville have ført til en mere fordelagtig stilling for hvid end i partiet. Det var der vist ingen af spillerne, der opdagede, så jævnbyrdigheden fortsatte med en marginalt bedre stilling for sort frem til træk 27, hvor Esben tillod en dronningafbytning, der var bedst for hvid. En unøjagtighed af hvid i træk 29 fik dog hurtigt stillingen til igen at tippe over til fordel for sort, der kunne indkassere en bonde i træk 36 og fortsætte i et slutspil med en pæn gevinstchance for sort. Efter hvids 38. Tb3-b2 så det således ud:
Med 38. -, Ta5 kunne Esben have bevaret fordelen, men efter 38. -, g5 39. Ta2, f5 40. Ke2, Kf7 blev spillerne enige om remis i en stilling, der også teoretisk set holdt remis for hvid trods en bonde for lidt.
Alexander fik som hvid på bræt 2 hurtigt sat gang i underholdningen i en katalansklignende åbning. I hans sædvanlige offensive stil var dronningen selvfølgelig ude midt på brættet fra træk 4, og den kom ikke længere tilbage, før den blev byttet af i træk 19. Den afbytning lettede kortvarigt lidt af det pres, hvid var kommet under, dog kun for ret hurtigt efter igen at vende balancen over til fordel for sort. Først da det lykkedes Alexander at lokke sorts konge ud midt på brættet, blev det sjovt igen at være hvid. Her efter hvids 27. Td1-d5+ er stillingen dog helt lige:
Men den sorte konges spidssnudede snabelsko ville åbenbart sigte mod den hvide konge, og derfor bevægede den sig i den retning med det fatale og grådige 27. -, Kxg4? i stedet for det besindige 27. -, Ke6. Og efter 28. Tg5+, Kh4 29. Tf-g1, Sxe3 30. Lxe3, Lxe3 31. T1-g4 var der en rigtig flot mat på brættet. Snedigt spillet af Alexander.
På bræt 3 havde Hans de sorte brikker i Najdorf-varianten i siciliansk. I træk 11 var hvid lidt for hurtig med en rokade, hvilket gav sort en bonde og et voksende overtag i et angreb på dronningfløjen. Det overtag fastholdt Hans, mens hvid forsøgte med modspil via angreb på kongefløjen. Efter nogle unøjagtigheder fra begge sider og flere afbytninger var stillingen ret lige efter hvids 35. Le3xd4:
Sorts merbonde opvejedes af hvids aktive bønder på kongefløjen, og her kunne sort med 35. -, Sg3 have opretholdt balancen. Men i stedet fulgte 35. -, Le5? 36. Sf5, Txc1 37. Txc1, Lf4? 38. Tc6, hvorefter hvid tilbød remis i en temmelig overlegen stilling. Det tilbud tog Hans med glæde imod.
Peters parti på bræt 4 med hvid i en dronninggambit fik hurtigt en brat drejning efter en ellers udramatisk og jævnbyrdig start med naturlig udvikling og nogle afbytninger. Efter hvids 15. Le2-c4 var stillingen denne:
Her skulle sort bare passe på e6-bonden, fx. med 15. -, Kf7. Det gjorde han bare ikke men trak 15. – Sd7 og dermed en gratis officer til hvid efter 16. Lxe6+. Sort kæmpede forgæves videre og opgav i træk 25. Dejligt nemt for Peter.
På bræt 5 spillede Michael et langt parti med hvid i en dronninggambit. Michael blev begunstiget af, at hans modstander både i træk 11 og træk 15 overså en bondegevinst. Til gengæld var Michael selv vaks ved havelågen, da han i træk 18 fik tilbudt en kvalitet. Den levede han højt på indtil træk 30, hvor han syntes, at hvid skulle have kvaliteten tilbage tillige med en bonde. Efter sorts 38. -, Kg8-g7 stod hvid stadig bedst:
Men det tippede lige over til sorts fordel efter 39. Dd3?, Sxe5 40. De3, Sc6 41. Dc3, Dxd4+ 42. Dxd4+, Sxd4. Efter afbytning af de resterende to bønder på dronningfløjen udestod et vanskeligt slutspil på kongefløjen med en overskydende bonde for sort. Michael ofrede sin springer i et forsøg på at få en bonde hurtigt i mål. Det resulterede nu bare i en temmelig lige stilling, og det meget omskiftelige parti ebbede da også ud i en harmonisk remis efter 73 træk.
I mit parti på bræt 6 spillede jeg Birds åbning med hvid. Sort tøvede med at rokere, og det var også tilfældet i denne stilling, hvor jeg lige havde spillet 11. Lc1-g5:
Her burde sort have rokeret langt, men valgte i stedet 11. -, h6. Det gav mig mulighed for et afgørende gennembrud med 12. Lxe7, Lxe7 13. exf5, Sxf3 14. Dxf3, 0-0-0 15. fxg6. Den mulighed lod jeg ikke gå fra mig, og den resulterede i et slutspil, hvor jeg lukrerede på den fjerne fribonde i h-linjen. Jeg kunne derefter hive det fulde point i land i træk 36.
På bræt 7 havde Bjarne sort i en spansk åbning. Og lidt ærgerligt lod Bjarne sig ret tidligt slå ud af stilen efter et hvidt skinoffer, som slet ikke var så farligt for sort, som Bjarne umiddelbart opfattede det. Situationen opstod efter hvids 6. Sxe5:
Det var et klassisk offer, hvid foretog, og det forekommer i flere åbninger i mange varianter med truslen om en gaffel og bondegevinst som det centrale element. Det var derfor sort vægrede sig ved at spille 6. -, Sxe5, som havde været det korrekte i dette tilfælde. For efter 7. d4 kunne sort spille 7. -, Sxe4, og så var balancen genoprettet. Sort fik endda en chance mere efter 6. -, 0-0 7. Te1, og igen efter 7. -, b5 8. Lb3, men Bjarne ville bare undgå den gaffel. I fortsættelsen holdt sort nu nogenlunde balancen frem til træk 23. Herefter overtog hvid initiativet, og Bjarne måtte opgive efter 44 træk.
Christopher førte de hvide brikker i en Benoni på bræt 8. Efter en jævnbyrdig opbygning af partiet lavede sort nogle dårlige træk 13 og 14, som gav hvid en formidabel god stilling med en vundet kvalitet og et stærkt initiativ. En fejl af hvid i træk 25 reducerede dog fordelen. Efter dronningafbytning var det stadig hvid, der stod bedst, og efter sorts 36. -, Sf7-e5 så det sådan ud:
Med 37. Ta3 kunne hvid stabilisere sin stilling ved at komme bag ved de farlige sorte fribønder, og stadig stå klart bedst. Men der fulgte 37. Ke2, og nu begyndte det at blive svært for hvid, selv om hvid fortsat havde den bedste stilling. Og da hvid lavede nogle afgørende fejl i træk 46 og 47, faldt hvids stilling sammen, og Christopher måtte opgive efter træk 52. Ærgerligt efter flot spil af Christopher i størstedelen af partiet.
Matchresultatet med sejr på 4 1/2 – 3 1/2 til 4. holdet var ikke prangende og kunne som partierne forløb sagtens være blevet bedre. Omvendt kunne det også være gået værre, så lad os glæde os over, at vi fik en sejr ud af anstrengelserne. Nu er en bundplacering i al fald kommet lidt på afstand.
7. februar 2026
Roskilde 1 – Hillerød 4: 6½-1½
Af Frands Laursen
Fjordblink, for fuld damp og uden skakhjelm
Turen til Roskilde fra Hillerød er en smuk oplevelse sådan en kold klar vinterdag, især på det sidste stykke langs fjorden, forbi Vikingeskibsmuseet og gennem de gamle gader og stræder på Sankt Jørgensbjerg. Skakklubben har til huse i en særpræget gammel bygning, hvor også Roskilde DampRadio og Fotoklubben Negativ huserer. Som et særligt kuriosum kan døren til det ene toilet kun låses udefra, men det har måske noget at gøre med den børneinstitution, der også har residens dér.
Fra 4. holdets side var der lidt for lidt Damp og lidt for meget Negativ over spillet til at gøre matchen mod Roskilde 1 bare lidt spændende. Der var dog lyspunkter og fuld damp på i flere af partierne, men i de fleste var det Roskildefolkene, der havde fat i den lange ende. Det vidste vi jo godt på forhånd, så det ødelagde ikke den gode stemning. Og tilknytningen til vikingetiden havde ikke fået de gæve Roskildefolk til at spille med skakhjelm på, det er jo seriøse spillere. Det var et hyggeligt sted at spille, dog uden den store luksus i forplejningen. Og trods de hårde odds for os fra Hillerød, blev der kæmpet bravt og længe med flere lange partier, end jeg mindes at have set som referent.
I Esbens parti på bræt 1 havde Esben hvid over for en modstander, der valgte hollandsk mod 1. d4. Sort diskede op med en stonewallopstilling, og de sortfeltede løbere blev byttet af på a3. Partiet blev meget jævnbyrdigt, dog kunne Esben et par gange have valgt en lidt mere aktiv tilgang med en mindre fordel til følge. Første gang var i denne stilling efter sorts 12. -, e6xd5:
Her kunne hvid med 13. Dxc7 umiddelbart vinde en bonde, men det ville føre til et kompliceret midtspil og kun en mindre fordel for hvid. Esben trak dog det mere rolige 13. e3, og efter sorts 13. -, c6 var stillingen igen helt lige. I træk 20 kunne Esben, igen med kun en beskeden fordel, have givet en kvalitet for nogle bønder. Men det endte meget harmonisk med enighed om remis i træk 24.
På bræt 2 var der noget mere gang i den, da Alexander med sort satte fuld damp på i en dronninggambit. Efter en lidt tilbageholdende start af sort med godt spil for hvid til følge lagde Alexander forsigtigheden på hylden med 15. -, g5-g4. Sidste chance for at være mere forsigtig fik sort i denne stilling efter hvids 20. Se2-g3:
Det forsigtige træk her var 20. -, Kh8, men Alexander dristede sig til 20. -, Lf4. Så kom der ellers fart på fra hvids side med springere på f5 og d5 og et gevaldigt pres mod sort. Det førte til, at Alexander måtte kæmpe videre med en bonde for en officer, og han måtte da også strække våben i træk 45.
Martin kom godt fra start som hvid i en skotsk åbning på bræt 3. Og efter et mindre godt sort træk 15 havde hvid en god fordel, som blev yderligere styrket i de følgende træk efter dronningafbyning, så det så sådan ud efter sorts 19. -, Lb7-c6:
Her kunne hvid have manifesteret fordelen med 20. f3, så sorts springer ikke nemt kunne trænge ind via e4. Men da Martin valgte 20. Lxc7 begyndte fordelen for hvid at smuldre efter 20. -, Se4 21. Lxe4, Txe4. Selv om hvid havde en ekstra bonde, blev spillerne enige om remis i træk 26. Solidt spillet af Martin.
På bræt 4 havde Peter sort i en kongeinder. De første 21 træk rokkede ikke meget ved balancen, bortset fra at hvid havde lidt terrænovervægt. Efter hvids 22. Df2-h4 så det sådan ud:
Det bedste for sort her ville have været 22. -, Sd7 og efterfølgende forsøg på at få byttet noget af på kongefløjen. Men med 22. -, Lxd5 lukkede Peter hvid ubønhørligt ind i stillingen efter 23. cxd5 med plads til den hvidfeltede løber på b5 og en springer på d4, der tilsammen lagde pres på sort, som i træk 29 måtte afgive en kvalitet. Trods sej kamp af Peter var det mod overmagten, og han måtte kapitulere i træk 50.
Michael havde hvid på bræt 5 i en engelsk åbning. Det blev et langt parti, hvor det svingede frem og tilbage, og allerede efter træk 10 havde Michael en fordelagtig stilling. Det tippede så over til sorts fordel, og fra træk 20 var det meget op af bakke for hvid, der kom under pres i centrum og også mistede en bonde. Nogle slappe træk af sort bevirkede dog, at Michael fik chancen for at komme tilbage efter sorts 46. -, Td6-d8:
Med 47. Dxe4 kunne hvid nu have udlignet, men i stedet fortsatte hvids problemer efter 47. Lxh6, der umiddelbart vandt bonden tilbage, men kun for en kort stund. Det førte til et slutspil, hvor Michael med en bonde for lidt kæmpede bravt men forgæves, og han måtte opgive i træk 67. Et spændende parti, der sagtens kunne have fået et andet udfald.
På bræt 6 havde Henrik sort i en russisk åbning. Hvid kom bedst fra start og havde et vist overtag, men vi skulle helt frem til træk 26, før det begyndte at se lidt kritisk ud for sort. Efter sorts 33. -, Kf7-e6 var stillingen denne:
Her kunne hvid have fået en overvældende stilling med 34. Td6 og efter følgende slag på h6 og 36. Tb6. Så da hvid i stedet spillede 34. Txb7, slap Henrik med skrækken, for så blev stillingen helt lige.
Herefter blev vi vidner til et fascinerende slutspil med sorts to randbønder mod hvids f-bonde og g-bonde, bondeforvandling til dronning for både hvid og sort og sorts dronningoffer, der førte til remis i træk 73, fordi hvid ikke kunne vinde med dronning mod randbonde, da sorts konge var ved randbonden. Imponerende slutspil af Henrik.
I mit eget parti spillede jeg Birds åbning med hvid på bræt 7. Jeg fik efter nogle afbytninger opbygget en solid og lettere fordelagtig stilling med en Aljechin-kanon i en åben f-linje fra træk 20. Den opstilling havde jeg store forventninger til, og efter sorts 25. -, Tc8-c7 så den sådan ud:
Her skulle jeg ganske enkelt have byttet bonden på d5 af efterfulgt af De3 med truslen g5, der ville tvinge sort til at spille Kh8 for at give springeren plads på g8. Men helt hovedløst trak jeg 26. h4? uden blik for sorts svar 26. -, Sxg4. Den brøler blev afgørende for udfaldet af partiet. Jeg fik en chance for at komme lidt tilbage i træk 36, men fik den ikke udnyttet i tidnøden. I stedet opgav jeg efter træk 41.
På bræt 8 serverede Søren med de sorte brikker en gedigen modtaget dronninggambit, der i al fald i de første 8 træk ikke gav anledning til panderynker. Men herefter fik hvid sat sig på partiet i et noget kompliceret midtspil, der kostede sort en bonde. Det førte til et slutspil med denne stilling efter hvids 32. Tc1-c3:
Her kunne Søren næsten have holdt balancen med 32. -, Td7. Men da han trak 32. -, Tf4, fik hvid med 33. Txb7 erobret yderligere en bonde og sat sig på 7. række. Og efter at hvid i træk 44 havde fået en bonde placeret på a7 klar til forvandling, var sort helt låst, og Søren lod sig sætte mat i træk 77.
Der var gode takter undervejs fra 4. holdet, og vi kommer til at gøre det meget bedre, når vi i næste runde på hjemmebane tager imod Helsingør 2.